MORSØ PROVSTI


DIALOG OG SAMARBEJDE

Tødsø

Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti


Med tak for en god aften fremsendes opsamling fra møde i Tødsø for menighedsråd og medarbejdere den 23. januar om øget samarbejde mellem sognene. De deltagende sogne var Lødderup, Elsø, Tødsø, Alsted, Sdr. Dråby og Nykøbing Mors.

 

Opsamling fra hele møderækken fremlægges på stormøde for alle menighedsrådsmedlemmer og medarbejdere i provstiet den 19. april på Landbrugsskolen i Tødsø.

 

De fremkomne ideer og forslag til samarbejdsområder er opdelt i henholdsvis forslag der omhandler den daglige drift i kirken, og forslag, der omhandler kirkens liv og vækst i fremtiden.

 

 

Forslag/ideer til samarbejde om den daglige drift i fremtiden

 

 Fælles organist i pastoratet.

  • Organistsamarbejde, så man kan ”låne” organister fra andre sogne. 
  • Fælles kordegn i pastoratet. 
  • Forslag om at gravere kan vikariere for hinanden ved gudstjenester. 
  • Graverafløsning mellem by- og landzonerne. 
  • Dialog om graversamarbejde – eksempelvis kunne 2 graver passe 3 kirkegårde. 
  • Samarbejde om ansættelse af sognemedhjælper. 
  • Forslag om fælles maskinstation for hele øen.
    Fælles indkøb af f.eks. fyringsolie, gødning, planter, m.m. 
  • Forslag om ét til tre menighedsråd på hele øen – med lokale udvalg. 
  • Forslag om et menighedsråd pr. pastorat. 
  • Dialog om hvilende kirker. Der er 33 kirker på Mors – skal alle være i brug? 
  • Etablering af teams for præster, eksempelvis kunne 3 præster være ansat i 7-8 sogne. 
  • Dialog omkring anvendelse af kirker til alternative formål. Man kunne eventuelt tage en kirke ud af drift.  
  • Dialog om at udpege én pastorats kirke og anvende de andre kirker som lejlighedskirker. Der kunne eventuelt nedsættes et lokalt råd i hvert sogn, som kunne have fokus på at bevare det lokale.

  

Forslag/ideer til samarbejde om kirkens liv og vækst i fremtiden

 

 

  • Korte gudstjenester, evt. aftengudstjenester med 3 salmer og uden prædiken, men med bøn og velsignelse og muligvis med skiftende præster. 
  • Forslag om anvendelse af forskellige musikinstrumenter i kirken eksempelvis harmonika for at tiltrække flere mennesker til kirkelige arrangementer. 
  • Forslag om at personalet ”følger” præsten til tjenester om søndagen. På den måde kan nabosognet blive ”afløst”.  
  • Forslag om at udpege en ungdomskirke, der indrettes som sådan (F.eks. Elsø). 
  • Fælles arrangementetsfolder i hele provstiet. 
  • Fælles koncerter, hvor man kunne tiltrække kendte profiler. Diskussion af, hvorvidt man kan tage entré ved sådanne arrangementer. 
  • Annoncering i lokale kirkeblade om kirkearrangementer i andre sogne. 
  • Forslag om musik og sang på de unges præmisser for at tiltrække de unge mennesker til kirken. 
  • Forslag om ungdomsgudstjeneste, som kunne gå på skift i de forskellige kirker. 
  • Forslag at bedemændene oplyser, at man kan holde begravelse i en landkirke og urne nedsættelse i Nykøbing. 
  • Fællesskab omkring større arrangementer. 
  • Samle alle menighedsrådsmedlemmer på Mors til et fælles arrangement én gang om året. På møderne kunne man eventuelt tale om fælles arrangementer eller andre relevante emner. 
  • Dialog om etablering af en ”studiegruppe”, der kunne mødes og f.eks. udtale sig samlet til eksempelvis ugeavisen. 
  • Kurser for vordende- og etablerede ægtepar, som et ”samarbejdsprojekt” i provstiet. 
  • Samarbejde omkring etablering af sorggrupper. 
  • Fælles fyraftensgudstjenester. 
  • Forslag om frivilligt ”rejsehold”, der kan køre rundt og ”fylde” kirkerne op. 
  • Dialog omkring åbenhed i menighedsrådene, så de lytter til medarbejderne. 
  • Fælles babysalmesang. 
  • Etablering af fælles kirkeblad eksempelvis 2. gange årligt, eller en gang i kvartalet. 
  • Fælles ungdomspræst, der kan lave ungdomsgudstjenester i provstiet på skift i de forskellige kirker. 
  • Etablering af fælles hjemmeside for provstiet. 
  • Fælles gudstjenesteliste for hele øen i avisen en gang om måneden – en fælles side i ugeavisen om samtlige arrangementer på øen. 
  • Fælles musikarrangementer i de forskellige kirker. På den måde kan man få mulighed for at opleve andre kirker. 
  • Forslag om at lave det samme arrangement i forskellige sogne, med de samme medarbejdere og opnå stordrifts fordele. 
  • I sommerperioden kunne arrangeres ugentlige musikaktiviteter i en af kirkerne på Mors. 
  • Samarbejde om minikonfirmandundervisning mellem sognene.